Ifølge vores vedtægter §10 Forandringer

10.1.  En andelshaver er berettiget til at foretage forandringer inde i boligen. Forandring skal anmeldes skriftligt for bestyrelsen senest 3 uger inden den bringes til udførelse. Bestyrelsen kan gøre indsigelse efter stk. 3, hvilket skal ske inden 3 uger efter anmeldelsen, og iværksættelse af forandringen skal da udskydes, indtil der er opnået enighed med bestyrelsen, eller der er fastslået, at indsigelsen var uberettiget.

10.2.  Alle forandringer skal udføres håndværksmæssigt forsvarligt i overensstemmelse med kravene i byggelovgivningen, lokalplaner og andre offentlige forskrifter.

10.3.  Bestyrelsen er ikke ansvarlig for anmeldte eller godkendte forandringers forsvarlighed og lovlighed. I tilfælde, hvor byggetilladelse kræves efter byggelovgivningen eller tilladelse efter andre offentlige forskrifter, skal tilladelsen desuden forevises for bestyrelsen, inden arbejdet iværksættes, og efterfølgende skal ibrugtagningstilladelse forevises.

10.4.  Sammenlægning af lejligheder skal påbegyndes umiddelbart efter overtagelse af den pågældende lejlighed og sammenlægningen skal være tilendebragt senest 6 måneder efter overtagelsesdagen.

Ved anmeldelse eller byggetilladelse benyt da venligst Københavns Kommunes blanketter. Du finder dem her http://www3.kk.dk/Borger/BoligOgByggeri/Byggetilladelse.aspx

Teknik- og Miljøforvaltningen
Center for Byggeri
Byggesagsafdelingen
Njalsgade 15, 1. Sal
2300 København S
Tlf. 3366 5200
 
A/B Woltershus - Woltersgade 1, st. tv. - 2300 København S - CVR: 27729355 - Administrator
Lav din egen hjemmeside med mono.net